mad med mere

Åbningstider - I dag: 8:00 - 16:00

Svampe i de danske skove

Svampe i de danske skove

Kantarellen er uden tvivl en svamp, vi alle kender.

Lige nu er der sæson for at finde de lækreste svampe i de danske skove. Men inden du begiver dig ud på svampejagt, så husk at der er mange svampe derude, der ikke kan spises. Tag en svampebog med – og hvis du er i tvivl, så lad svampen stå. Du skal kun plukke helt friske svampe – og husk at de skal tilberedes inden, de spises.

Kantarellen er uden tvivl en svamp, vi alle kender. Det er en klassisk efterårssvamp, der smager fantastisk. Måske har du ikke selv været i skoven for at plukke kantareller, men så har du sikkert fået æren af at nyde, når andre har gjort arbejdet.

Kantarellen er forholdsvis let at genkende, og den har ikke umiddelbart nogle farlige forvekslingsrisici. Man kan kende kantarellen på dens behagelig frugtagtig lugt. Lidt ligesom en fersken eller abrikoser.

I gamle løv- og nåleskove findes de æggeblommefarvede kantareller i skovbunden – men husk at skoven skal være rigtig gammel, for kantareller vil nemlig have ældre træer og skovbund. Hatten er mellem 3 og 8 centimeter og har en bølget kant. De lamelagtige ribber er grove og løber ned ad stokken, som er kort og ofte bøjet. Svampene er lyse og faste i kødet.

Rå kantareller har en bitter smag, der forsvinder ved tilberedning.

De lækre svampe er attraktive – og har du først fundet et godt svampested, så lad være med at dele hemmeligheden med nogen. Kantarellerne kommer igen hvert år, så er stedet først fundet, så er der svampe år efter år.

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomReturn to Shop